Fleksibelt konferencesystem: Fra hybrid model til 100% digitalt landsrådsmøde 

Det Konservative Folkeparti afholdt for første gang deres årlige Landsråd 100% digitalt i september 2020, hvor op mod 450 personer deltog digitalt. Deltagerne havde alle mulighed for at følge med og aktivt deltage i programmet inklusive taler, politiske drøftelser samt løbende afstemninger om vedtægtsændringer, personvalg, m.m.

Med ønsket om at afholde et landsråd med mulighed for deltagelse både fysisk i forsamlingen og elektronisk ”hjemmefra” havde Det Konservative Folkeparti planlagt at holde årets landsrådsmøde med Assembly Conference Voting. I ugerne op til Landsrådet 2020 var forberedelserne hertil derfor godt i gang. Desværre satte COVID-19 og det stigende smittetryk en stopper for det fysiske møde. I stedet blev Landsrådet omdannet til en ren digital event for første gang nogensinde ved hjælp af Assembly Conference Voting. Det demokratiske mandat til indkomne forslag og personvalg fra partiets øverste myndighed var dermed sikret.

Det var helt ideelt, at vi overhovedet havde muligheden for med kun en uges varsel at gøre Landsrådet 100% digitalt.”
- Jesper Bay Eriksen, IT-ansvarlig fra Det Konservative Folkeparti

Sikkert og brugervenligt system med deltagelse på lige fod 
Gennem hele arrangementet sikrede Assembly Conference Voting, at kun fuldt validerede deltagere havde mulighed for at se og aktivt deltage i mødet via enten smartphones, tablets eller computere. Samtidig gav systemet mulighed for, at deltagerne kunne stille ændringsforslag, stille op til personvalg, kommentere og deltage i de løbende afstemninger. Alt sammen baseret på Assembly Votings dokumenteret sikre valgteknologi. 

Det fungerede rigtig fint dagen igennem. De delegerede kunne let følge med i programmet for Landsrådet, og ikke mindst deltage i de løbende elektroniske afstemninger.”
- Jesper Bay Eriksen, IT-ansvarlig fra Det Konservative Folkeparti

Assembly Conference Voting er på kort tid blevet løsningen på udfordringen med at afholde fysiske generalforsamlinger i Danmark og internationalt. Det digitale format skaber bedre muligheder for at alle kan deltage på lige fod.

Fakta

Det Konservative Folkepartis Landsråd 2020 er det første politiske landsmøde, der blev afholdt 100% digitalt.

Op mod 450 personer deltog på dagen via tablets, smartphones og computere.

Assembly Voting ApS

Ringager 4C, 1. th

DK-2605 Brøndby

Kontakt

Mail: info@aion.dk

Tlf: +45 2616 9638