
For at mødekomme den stigende internationale efterspørgsel på Assembly Votings produkter ansætter vi 2 nye kollegaer. Det er ikke en nem opgave at finde ”valgerfarende” medarbejdere, og derfor er vi meget glade for at byde velkommen til:
Stefan Patachi (udvikler) kommer fra IT Universitetet, hvor han gennem de seneste år har arbejdet med avanceret kryptografi og IT-sikkerhed ifm. digitale valghandlinger.
Mark Grønbæk Jensen (projektleder) har gennem en lang årrække arbejdet med drift og projektledelse af digitale og hybride valg i bl.a. foreninger og kommuner.
Vi er sikre på at vores 2 nye kollegaer vil være til stor glæde for vores kunder, ligesom vi allerede nu ved, at de er et stort positivt bidrag til hverdagen i Assembly Voting.