Ruby on Rails-udvikler: Rejsen starter nu - og det er ikke en afbudsrejse!

Vi har hørt, at rejser er populære på LinkedIn, og her i Assembly Voting kan vi tilbyde en rejse til en senior Ruby on Rails-udvikler, som er noget helt specielt.


Du skal selvfølgelig have de rette kvalifikationer, men det er lige så vigtigt, at du er klar til at indtage en position helt inde i hjertet af det demokratiske maskineri, ikke kun lokalt her i Danmark, men også videre ud i Europa, og ikke mindst i USA.


HVEM VI ER

Assembly Voting laver avancerede digitale afstemningssystemer til brug i både den offentlige og den private sektor. Vores teknologi er unik, når det gælder kombinationen af brugervenlighed, integritet og sikkerhed, og vi står oftest i forreste række, når de største aktører vælger systemer.


Vi kommer til at indtage en vigtig rolle i fremtidige amerikanske valg, og det er naturligvis en kæmpe ting for os at få foden indenfor i et af de ældste, og utvivlsomt vigtigste, demokratier i verden. Du bliver en vigtig brik i at sikre denne del af vores virksomhed - og samtidig kommer du til at spille en vigtig rolle i demokratiets fremtid.


Hjertet i vores system er kryptografi. Det kan forekomme tørt og kedeligt, men hos os bliver det hele meget håndgribeligt. Vi forsøger at skabe en arkitektur, som på alle tænkelige måder forhindrer at folkets stemme bliver manipuleret og misbrugt af aktører med onde hensigter. De seneste begivenheder i bl.a. USA viser, at der ikke (længere) er plads til systemer, som efterlader den mindste tvivl om sikkerhed.



HVAD VI SØGER

Vi er en relativt lille udviklingsafdeling, og du får rig mulighed for at præge vores arbejdsprocesser. Her er nogle af de ting vi forventer af en kommende medarbejder:


  • Stor erfaring med Ruby on Rails

  • Stærke holdninger omkring kodekvalitet, sikkerhed og performance

  • Arbejder godt med agile metoder

  • Finder glæde i en velfungerende Continuous Integration/Delivery Pipeline

  • Gerne erfaring med frontend frameworks som fx. vue.js

  • Gerne DevOps-erfaring


Du behøver ikke nødvendigvis være en dybt erfaren senior udvikler. Du kan også være en yderst talentfuld udvikler med lidt færre år i bagagen. Uanset hvad skal jobbet i Assembly Voting nok få dig positioneret helt fremme i forreste linje, når det gælder udvikler-kompetencer.


Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling til meget konkurrencedygtig løn samt andre medarbejdergoder.


Lyder det interessant, så hiv evt. fat i CTO Søren Pedersen (soeren.pedersen@aion.dk) for en helt uforpligtende snak.


Ansøgning kan sendes til CTO Søren Pedersen (soeren.pedersen@aion.dk)

- max. 1 side inkl. CV og nogle eksempler, som overbeviser os om dine Rails-kompetencer.

Vi holder løbende job-interviews og ansætter så hurtigt som muligt.




15 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle