Foreningsdemokrati 2.0 i Boldklubben Skjold

14 Dec 2015

På en ekstraordinær generalforsamling i Boldklubben Skjold, onsdag d. 9. december 2015, blev det besluttet at indføre den hidtil mest omfattende digitalisering af et foreningsdemokrati i Danmark

 

I stedet for at acceptere en faldende deltagelse i det formelle foreningsdemokrati, har fodboldklubben på Østerbro valgt at udfordre ”plejer” i den måde, man deltager i klubbens demokratiske fællesskab.

 

Ved at tilbyde medlemmerne helt nye og tidssvarende muligheder for demokratisk deltagelse, er det formålet at få mange flere medlemmer til være aktive i arbejdet med at udvikle klubben. Medlemmerne er klubbens ressource, og derfor skal de aktiveres på alle niveauer i foreningen; de skal være med til at udvikle flere ideer til aktiviteter i klubben, de skal beslutte, hvilke aktiviteter der skal realiseres, og de skal være aktive i forberedelse og gennemførelse af klubbens mange (nye) aktiviteter.

 

 

 

Assembly Voting systemer og erfaringer

 

 

Assembly Voting har været med som samarbejdspartner i udformningen af projektet, og vi stiller vores platforme til rådighed for det spændende forsøg med gentænkning af det klassiske danske foreningsdemokrati. Vi vil følge medlemsdeltagelsen tæt, og via analyse af brugsmønstre og tilbagemelding fra medlemmerne tilpasse løsningerne, så de bedst muligt bidrager til udvikling af en ny og aktiv demokratisk kultur i klubben.

 

Vi trækker bl.a. på de positive erfaringer fra arbejdet med at digitalisere beboerdemokratiet i Boligsektoren, og erfaringer med brugergenereret samarbejde om løsninger på lokale udfordringer på Tagdel.dk.

 

Et nyt og levende foreningsdemokrati

Vi glæder os til at være med i det ambitiøse demokratiprojekt, og vi ser det som et vigtigt bidrag i arbejdet for at få revitaliseret det demokratisk organiserede lokale fællesskab. Ud over digitalisering af generalforsamlingen m. opstilling af kandidater, forslagsstillelse og valghandling, så rummer løsningen også en række community-funktioner, der skal understøtte brugerdrevne aktiviteter og fællesskabet i klubben. Der vil bl.a. være projektgrupper, brugerdrevne events og en ressourcedelingsfunktion hvor medlemmerne kan stille sig til rådighed for klubben eller efterspørge tid og ting fra andre medlemmer.

 

Resultaterne af arbejdet vil i løbet af det kommende år kunne følges på Boldklubben Skjolds hjemmeside, ligesom vi vil holde jer opdateret her på siden.

Please reload

Udvalgte nyheder

Største nyhed til lokaldemokratiet siden forsamlingshuset

Assembly Voting har udviklet en brugervenlig og sikker løsning til danske kommuner, der let k...

Lokaldemokrati 2.0

29 May 2018

1/3
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

Assembly Voting ApS

Park Allé 382

DK-2625 Vallensbæk

Kontakt

Mail: info@aion.dk

Tlf: +45 2684 6644